The powers of association: Assembling concepts on managing and organizing
Christian Wittrock
Arbeidsforskningsinstituttet, Oslo Metropolitan University, Norway

Abstract

Oversættelsesteori og diffusionsteori forudsætter typisk, at ledelses- og organisationskoncepter er helhedslige (quasi) objekter (Czarniawska & Joerges, 1996; Lillrank, 1995; Strang & Patterson, 2016). Koncepter opstår ved at de ’teoretiseres’ eller ’pakkes’ med udgangspunkt i observationer af en praksis. (Røvik, 2007; Strang & Meyer, 1993), og tilbyder samtidig en væsentlig frihed for lokal fortolkning (interpretative viability/ pragmatic ambiguity) (Benders & Van Veen, 2001; Giroux, 2006). Sådanne konceptualiserede innovationer består normalt af et ideationelt element og et teknisk element (Benders & Van Veen, 2001; Rogers, 2003), kendt under et bestemt label (Kieser, 1997; Löfgren, 2005; Solli, Demediuk, & Sims, 2005). Hvor neo-institutionel teori typisk forudsætter en stabil kerne i koncepter, forudsætter translationsteori konstant ændring (Røvik, 2016), men siger samtidig meget lidt om hvordan delelementer af et koncept ændrer sig under oversættelse og hvorfor. I modsætning hertil specificerer forskning i variation af implementeringer (practice variation) typisk koncepter gennem en liste af elementer, som forudsættes at definere konceptet og måler implementeringsdybde på dette grundlag. (e.g. Easton & Jarrell, 2000; Westphal, Gulati, & Shortell, 1997). Identifikationen af delelementer baserer sig enten på litteraturstudier, eller på gennemsnit af implementeringer over en tidsperiode (Strang & Wittrock, Forthcoming).

I ledelses litteratur, som præsenterer et nyt koncepter for offentligheden (f.eks. skrevet af en såkaldt ledelsesguru), beskrives et koncept ofte som bestående af en række generiske elementer. Disse er f.eks. bestemte filosofier og principper, der bør følges (Røvik, 2002), samt et antal teknikker eller værktøjer, som tillægges konceptet (Arlbjørn, Freytag, & de Haas, 2011; Madsen, Risvik, & Stenheim, 2017; Wittrock, 2016). Derfor kan koncepter ses som ’assemblages’ af elementer (e.g. Deleuze, Massumi, & Guattari, 2013), som der trækkes på i beskrivelsen gennem associative processer (Latour, 1984).

I denne artikel integrerer vi indsigter fra forskning i praksis variation med neo-institutionel teori og translationsteori og vi spørger: Hvad er de typiske elementer af et management og organisationskoncept, og hvordan influerer disse delelementer spredning og oversættelse af konceptet? Vi integrerer indsigter fra de tre ovenævnte tilgange gennem brug af arbejder om ’assemblages’ (Johnson-Eilola & Selber, 2007; Murray Li, 2007) og kognitiv semiotik (Lawrence W. Barsalou, 1982; Lawrence W Barsalou, 2009).

Vi foreslår, at management- og organisationskoncepter er grundlæggende multifacetterede, og at de med fordel kan beskrives som ‘assemblages’ af filosofier, principper, retoriske argumenter for konceptet, teknikker og værktøjer, samt et navn, der fungerer som label. Dette forslag har konsekvenser for vores forståelse af, hvordan koncepter oversættes af forskellige aktører og for deres oversætterkompetence, relativt til elementerne i konceptet. Enhver stakeholder eller oversætter har mulighed for at ændre, substituere, eller udelade ethvert element af konceptet i oversættelsesprocessen. Men både det samlede koncept og dets elementer influerer på og begrænser mulighederne for oversættelse. Aktører vil oversætte koncepter i overensstemmelse med deres interesser og anvende elementer, de er komfortable med og/ eller har for hånden. Ethvert element fra ethvert koncept vil have mulighed for at spredes, men ikke nødvendigvis som en samlet enhed, idet enhver oversætter teoretiserer konceptet på ny. I denne proces skaber oversættere deres egen ’assemblage’.